Dødsbobehandling

Det kan være en kompliceret affære at behandle et dødsbo. Ved et dødsfald skal afdødes formue gøres op, eventuelle kreditorer skal have udbetalt deres krav mod afdøde, og afdødes arvinger skal have den rette arv.

Der findes flere forskellige måder at skifte et dødsbo på - henholdsvis gennem bobestyrerbehandling eller gennem et privat skifte. Hvilken måde, der er mest hensigtsmæssig, afhænger af omstændighederne i den pågældende sag.

Advokatfirmaet Line Meldgaard-Heilsen tilbyder kyndig vejledning vedrørende samtlige aspekter af dødsbobehandlingen. At skifte et dødsbo kræver indgående kendskab til retsreglerne, og jeg har mange års erfaring med behandling af dødsboer.  

Testamenter

Arveloven angiver, hvorledes arv typisk ønskes fordelt. Såfremt du/I ønsker at fravige de legale arveregler, skal der oprettes et testamente – herved får du/I størst mulig indflydelse på, hvorledes arven skal fordeles.

For langt de fleste vil det være hensigtsmæssigt at oprette et testamente. I visse situationer er det dog særligt oplagt.

Det er en udbredt misforståelse, at ugifte samlevende opnår arveret efter hinanden, når de har boet sammen i et vist antal år. Arveret mellem ugifte samlevende forudsætter altid, at der bliver oprettet et testamente. Såfremt der ikke oprettes testamente vil den længstlevende ikke få del i arven efter den førstafdøde, hvilket er særligt uhensigtsmæssigt, hvis I ejer fast ejendom eller har børn sammen. Se råd og vejledning til det gode testamente her. 

Ægtefæller har dog også gavn af at oprette testamente. Eksempelvis hvis I ønsker at gøre børnenes arv til særeje, sikre længstlevende bedst muligt, i de tilfælde hvor længstlevende ikke ønsker at hensidde i uskiftet bo, eller i de tilfælde hvor I ønsker at gøre forskel på den arv, som jeres børn skal have.